Samtale med små børn

Hvis du skal nå et barn, der har haft svære oplevelser, skal du være indstillet på at tale om og kunne rumme følelser. Ingen følelser må være forbudte. Dine signaler skal fortælle barnet, at det ikke er kunstigt eller forkert at vise følelser. 

Mød barnet der, hvor det er. Alene din tilkendegivelse af at du kan se, at barnet lider, vil gøre det nemmere for ham eller hende at åbne sig. Din opgave er at vise indføling. Sommetider kan du selv italesætte de svære forhold – det kan være nemmere for barnet ikke selv at "sige" det.

Dit behov for viden om familiens situation må ikke overskygge barnets behov for at åbne sig. Du kan godt være en hjælp for barnet uden at kende alle fakta. Du kan måske ikke afhjælpe barnets problemer lige nu, men du kan være sammen med barnet på en måde, der gør at han eller hun ikke er alene.

Det er ikke altid en hjælp for barnet at tale problemerne i hjemmet. Du skal vise barnet, at du er parat til at snakke, men ikke mase på. Pres skaber afstand - ikke fortrolighed.

Bøger om følelser, konflikter eller familier kan være en god ramme for en samtale om det svære liv og det gode liv. Du kan også fortælle barnet eventyr om forhold, der berører barnets egen virkelighed.

Som pædagog/dagplejemor har du mulighed for at kontakte kommunen for at få pædagogisk, psykologisk eller juridisk rådgivning, når du har mistanke eller viden om vold i familien/vold mod et barn.