Sundhedsvæsenets rolle

Personer, der er udsat for vold, kan have brug for lægehjælp. Der kan være behov for lægehjælp i akutte situationer, men også i forbindelse med eftervirkninger af vold.

Skadestue/sygeplejestation
Personalet på skadestuen/sygeplejestationen undersøger og behandler evt. fysiske skader og bør tale med voldramte om eventuel anmeldelse af volden. Personalet har samme muligheder som politiet. Det vil sige, at de kan kontakte de sociale myndigheder, såfremt behovet er til stede, ligesom de har mulighed for at formidle kontakt til et krisecenter eller lign.. Det vil dog oftest være politiet, der sørger for transport til krisecentret.

Når en person har lidt fysisk overlast og har brug for behandling på skadestuen eller på sygeplejestationen, vil voldsmanden i nogle tilfælde følge med for at forhindre hende i at fortælle om volden. Når der er mistanke om vold, har lægen lov til at bede voldsmanden eller eventuelle slægtninge om at gå udenfor.

Læge eller sundhedsfaglig nøgleperson
Lægen eller den sundhedsfaglige nøgleperson skal tale med voldsofre om deres oplevelser og med deres faglige indsigt vurdere, hvorvidt den voldsramte er i krise og har brug for krisehjælp.

Det er vigtigt, at fagpersoner sørger for at dokumentere viden eller mistanker om skader efter vold, da dokumentationen senere kan fungere som bevisførelse i en retssag. I forbindelse med voldsanmeldelser vil politiet ofte bede ofre for vold om at lade sig undersøge af en læge med henblik på at sikre beviser.

En læge har desuden mulighed for at visitere videre til psykolog, psykiater eller andre hjælpemuligheder, hvis der er behov for at behandle følgevirkninger af volden.