Pas på dig selv og din kollega

Sekundær traumatisering

Video 1: Vigtigheden af at kende symptomerne på udbrændthed og sekundær traumatisering, når man arbejder med kriseramte/traumatiserede mennesker

Denne video introducerer begrebet om sekundær traumatisering og understreger vigtigheden i at kunne genkende symptomerne derpå, samt hvad du som professionel kan gøre for at tage vare på dig selv.

Fagfolk der arbejder med voldsudsatte ofre og traume generelt, og som tilbringer en stor del af deres tid med at lytte til deres historier, bliver naturligt påvirket af dette. Får fagfolk ikke den nødvendige hjælp i deres daglige arbejde til at bearbejde deres oplevelser, kan det for nogle få den konsekvens, at der udvikles lignende følelser af angst og stress. Dette kan resultere i udbrændthed og i værste tilfælde sekundær traumatisering. Begge tilstande er almindelige blandt fagfolk, der arbejder inden for traumeområdet.

De sager, som vi som fagfolk møder i vores daglige arbejde påvirker os på et personligt plan. Det er derfor vigtigt, at vi prioriterer at kunne passe på os selv og hinanden som kollegaer i det daglige arbejde. Ligeledes er det vigtig, at vi som fagfolk erkender, at det at arbejde inden for dette felt kræver noget ekstraordinært af os som mennesker.

Se video 1 her 

 

Den kollegiale samtale

Video 2: Den kollegiale samtale

Når man arbejder inden for traumeområdet er risikoen for udbrændthed og sekundær traumatisering højere end i andre fagområder. Det er vigtigt, at du som professionel er klædt på til at kunne støtte dig selv og dine kolleger, og bidrage til at sikre en fælles følelse af ansvar for det arbejde I laver. Som fagfolk kan vi nemlig kun tage os af andre, hvis vi husker at passe på os selv.

Der er flere måder hvorpå du som professionel kan hjælpe dig selv og dine kolleger kan bearbejde svære oplevelser og sikre en fælles ansvarsfølelse. Denne video introducerer begrebet Kollegial Debriefing, hvilket er en afprøvet metode til at imødegå udbrændthed og i værste tilfælde sekundær traumatisering. Her lægges der vægt på at få talt svære oplevelser igennem på en åben og lyttende måde, og fokusere på hvad der gik godt i situationen. Videoen gennemgår en typisk samtalesituation og de specifikke narrative teknikker, der er nødvendige for at kunne gennemføre en god og konstruktiv kollegial debrief.

 Se video 2 her

 

Konferencemodellen

Video 3: Konferencemodellen

Når du arbejder på et krisecenter eller med mennesker i nød i almindelighed, er det vigtigt, at det ansvarlige fagteam er i stand til at vurdere pågældende sager tværfagligt og helhedsorienteret. Kollegiale og faglige input er afgørende for at kunne sikre et bredt perspektiv i arbejdet med at finde den bedste løsning for den pågældende kvinde eller barn i fokus.

En måde at gøre dette på er ved hjælp af en refleksionsmetode kaldet Konference Model. Her får fagteamet mulighed for at diskutere faglige emner og få feedback fra hele teamet på en struktureret måde. Metoden sikrer, at en bred vifte af faglige perspektiver bringes ind i diskussionen, således at det giver socialrådgivere, pædagoger og psykologer mulighed for at bidrage med deres individuelle perspektiv. Metoden sikrer desuden, at der skabes et fælles kollegialt ansvar, hvilket bevirker at den enkelte medarbejder kan føle sig rolig i hendes arbejde med den voldsudsatte, og ikke vil sidde med en følelse af at være isoleret med en bestemt sag. Derudover får lederen ligeledes mulighed for at få et godt overblik over de verserende sager i krisecentret, og om en bestemt sag kræver særlig opmærksomhed fra fx et ledelsesniveau.

 Se video 3 her