Undervisningsmateriale

Kærestevold

Kærestevold er et følsomt og tabubelagt emne, som kan være svært at tage op i klassen. Her kan undervisere finde inspiration og hjælp til, hvordan man kan diskutere emnet med de unge.

Ved at tale med teenagere om kærestevold og om sunde forhold, kan skoler og uddannelsesinstitutioner være med til at give unge mennesker færdigheder til at udvikle positive, gode kæresteforhold – og til at opdage, når forhold er usunde og måske skadelige. Det kan forebygge kærestevold.

Besøg www.ditforhold.gl for mere inspiration og viden om kærestevold.

Hent undervisningshæfte om emnet kærestevold for ca. 14-18 årige her:

Undervisningshæfte: Kærester slår da ikke?

Vold mod børn

Undervisningshæftet ”Sæt børns rettigheder på skoleskemaet” er udarbejdet af børnerettighedsinstitutionen MIO og Institut for Menneskerettigheder og rummer viden, opgaver og aktiviteter, som lærere kan bruge til:

  • At planlægge undervisning om børns rettigheder
  • At reflektere over og planlægge, hvordan der skabes et læringsmiljø, der respekterer og understøtter elevernes rettigheder
  • At styrke elevrådet og forældreinddragelsen.

På side 33 er der gode råd til, hvordan man kan sætte emnet vold på skoleskemaet.

Materialet er rettet mod Folkeskolens yngste- og mellemtrin.

Sæt børns rettigheder på skoleskemaet

Film om omsorgssvigt

Foreningen Grønlandske Børn har produceret undervisningsfilmen ”Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Filmen viser, hvordan fagpersoner kan skærpe deres evne til at se og forstå børns signaler og imødekomme deres behov bl.a. gennem samarbejde med forældre og myndigheder. Den understreger også vigtigheden af at kende den skærpede underretningspligt, når man arbejder med børn.
 
Der følger et undervisningshæfte med filmen, så fagfolk kan gå i dybden med problemstillingen.

Se filmen og hent undervisningshæftet her